• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?
Du er her: Aktuelt » Nyheder » Februar 2011 » Foredrag i Spejdercenter CPH: Mennesket bag forbrydelsen

Foredrag i Spejdercenter CPH: Mennesket bag forbrydelsen

    /upload/logoer/cph_logo.gif Fængselspræst besøger Spejdercenter CPH og fortæller om sit daglige arbejde som fængselspræst ved Randers Arrest. Fortællinger om mennesker og oplevelser fra fængselspræstens hverdag.

    N etop livet "indenfor murene" er tabu og en ukendt virkelighed for de fleste. Alligevel er mange betaget af at høre om fængselslivet. Og alle har en mening om nutidens kriminalitet og straffe. Hvordan straffer vi forbrydelse, samtidig med at vi tager vare på mennesket bag forbrydelsen?

     

    Foredraget tager tilhørerne med på en fængslende rejse ”indenfor murene” i arresten. Og det giver et billede af hverdagen i en arrest, set med fængselspræstens subjektive øjne. Foredraget Mennesket bag forbrydelsen er fængselslivet, belyst "nedenfra", det vil sige: fra fangernes perspektiv.   

     

    Med foredraget ønsker fængselspræsten at øge fokus på gruppen af børn og familier af indsatte. Og han vil gerne bibringe os et anderledes perspektiv på en social virkelighed. Desuden vil han pege på, hvilke dynamiske faktorer som fangerne selv angiver som grundene til, at de senere i deres liv er endt i kriminalitet og derved i fængsel.

     

    Foredraget indgår som en fast forelæsning i undervisningen i retspsykologi på Aarhus Universitet og er blevet afholdt over hele landet. Hør Radio Halsnæs’ interview med fængselspræsten.

     

     

    Info

    Foredrag i CPH: Mennesket bag forbrydelsen

    Tid: 14. april kl. 17-20

    Sted: Spejdercenter CPH, Wagnersvej 33, 2450 KBH SV

    Pris: Gratis.

     

    Pga. aftensmad er tilmelding nødvendig. Tilmeld dig via SharePoint eller Facebook