• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?
Du er her: Aktuelt » Nyheder » Januar 2012 » Ny uddannelse skaber endnu dygtigere ledere

Ny uddannelse skaber endnu dygtigere ledere

    26. januar 2012

     

    12 gruppeledere slog i weekenden turen forbi Spejdercenter CPH for at være testpiloter på en ny uddannelse, der skal skabe spejderledere i verdensklasse.  

    12 gruppeledere fik i weekenden som de første en smagsprøve på KFUM-Spejdernes nye lederuddannelse.  

     

    Projektgruppen for udvikling af ny uddannelse, UDDU, har igennem en periode arbejdet på at udvikle en afløsning for KFUM-Spejdernes linieuddannelse. Målet er i slutningen af året at tilbyde et individuelt uddannelseskoncept for alle KFUM-Spejdernes ledere.  

     

    Uddannelsen som skal uddanne ledere gennem individuel kompetenceudvikling, er den første af sin art, og weekendens testforløb skulle derfor samtidigt skabe erfaringer og forfine uddannelsen.  

     

    /upload/ms/ny_uddannelse.jpg

    Foto: Jakob Vibe, Fotopatruljen

     

    Ansvar for egen uddannelse

    ”Formålet med den nye uddannelse er at tilbyde et forløb der er individuelt tilpasset den enkeltes behov. Uddannelsen klæder lederne på til at sætte sig egne læringsmål og øve sig i en spejdersammenhæng”, fortæller Mette Germansen fra projektgruppen.  

     

     Til at hjælpe den enkelte er der udviklet en række værktøjer som skal hjælpe lederne med at sætte mål, planlægge sin egen uddannelse og implementere ny læring.  

     

    ”Fordelen ved det nye uddannelseskoncept er, at man optimerer det spejderarbejde man allerede laver. Man deltager ikke bare i to dages kursus, men tager selv hånd om sin løbende uddannelse i samarbejde med en mentor og konkrete værktøjer”, fortæller Mette Germansen.

     

    Værdifuld viden

    Projektgruppen for udvikling af ny uddannelse, UDDU - har i 2011 afprøvet uddannelsens enkelte værktøjer, men weekendens gruppelederkursus var den første test af det fulde forløb.

     

    De 12 gruppeledere skal nu arbejde aktivt med deres egne læringsmål, frem til næste del af uddannelsen senere på foråret.  

     

    ”Det gik over al forventning. Deltagerne var meget åbne og der gik ikke længe før de var med på konceptet. Det er ellers noget af en udfordring at gøre op med gamle måder at tænke uddannelse på, og dele kortene på ny. Deltagerne har fået konkrete uddannelsesmål og værktøjer til at opnå dem, og vi i projektgruppen får værdifuld viden som gør at vi kan tilbyde en endnu bedre uddannelse, når vi senere præsentere den nye lederuddannelse for alle KFUM-Spejdernes ledere, ” fortæller Mette Germansen.  

    Info

     Vil du vide mere om KFUM-Spejdernes nye uddannelse, vil der være mulighed for at møde projektgruppen på Linien Ud og Spejdernes Lejr 2012.