• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?
Du er her: Aktuelt » Nyheder » Marts 2010 » Snart er det tid til Spejderdagen 2010

Snart er det tid til Spejderdagen 2010

    Den 23. april 2010 er det Spejderdag for alle spejdere i Danmark. I uge 12 udsendes der materiale til alle grupperne, så de kan være med til at gøre Spejderdagen til noget særligt og vise hvad spejder er.

     

    Spejderdagen er for alle spejdere i Danmark, og det betyder, at mere end 60.000 spejdere er med til at holde Spejderdag.

    I forbindelse med Spejderdagen er der blevet udsendt materialer som gruppelederen har eller vil modtage. Materialet består af armbånd til alle spejdere, plakat og et eller to sæt aktivitetskort, som skal bruges til Spejderdagen.

     

    Fælles dag - Fælles kendetegn 

    Fredag d. 23. april 2010, opfordres alle spejdere til at tage armbåndet på og bære det hele dagen. Brug armbåndet til at genkende andre spejdere på din vej, og som en anledning til at fortælle dine klassekammerater, familie, kollegaer og alle andre på din vej hvad spejder er og hvad du oplever som spejder. 

    Plakaten kan bruges til inspiration, men mon ikke I har jeres helt egne oplevelser. Aktivitetskortene bruges til inspiration til aktiviteter som kan udføres på spejderdagen, eller ugen op mod spejderdagen.

      

    /upload/aktuelt/nyheder/spejderdag2010_kort.jpg

     

    Konkurrencer

    Fra mandag d. 29. marts kan du læse meget mere om Spejderdagen på hjemmesiden www.spejderdagen.dk  Her kan du også læse meget mere om Spejderdagen og finde information og inspiration. I forbindelse med Spejderdag vil der være to konkurrencer. Den ene konkurrence er til spejdere under 14 år, den anden er for spejdere over 14 år. Begge konkurrencer kan du du læse mere om på hjemmesiden.

     

    Hvis du mangler noget?
    Hvis du mod forventning ikke modtager pakken kan du kontakte Korpskontoret på info@korpskontoret.dk

     

    Ved alle øvrige henvendelser angående spejderdag kontakt gn@kfumspejderne.dk