Hensigten med basismærkerne er, at spejderen løbende skal udvikle sine grundlæggende spejderfærdigheder indenfor følgende fem aktivitetsområder: natur, friluftsliv, tro og fællesskab og klar dig selv.
Natur
Gennem læren om naturen påvirkes spejderens handlinger i dagligdagen og hans respekt for natur og miljø øges.
Dette opnås gennem aktiviteter indenfor emnerne:
-
Planter og dyr
-
Miljøbeskyttelse
Friluftsliv
Spejderen lærer glæden ved friluftslivet og styrker derved sin selvtillid, samarbejdsevne, kreativitet og evne til at løse problemer.
Dette opnås gennem aktiviteter indenfor emnerne:
Lejrliv
Gennem lejrlivet øges spejderens selvstændighed og samarbejdsevne. Spejderen lærer at klare sig selv væk fra sine vante omgivelser.
Dette opnås gennem aktiviteter indenfor emnerne:
-
Bål og madlavning
-
Redskaber
-
Knob og pionering
-
Telt og overnatning
Tro og fællesskab
Spejderen møder kristendommen og får et åbent forhold til den kristne tro. Spejderen oplever fællesskabet i enheden og lærer derved at tage ansvar, bruge sin medbestemmelse og samtidig have respekt for andre mennesker.
Dette opnås gennem aktiviteter indenfor emnerne:
-
Kirke
-
Bibelhistorie
-
Salmer og sange
-
Fællesskab i enheden
-
Fællesskab udenfor enheden
-
Ansvarsfølelse
Klar dig selv
Spejderen lærer at gøre ting selv, som han har brug for i hverdagen. Herved styrkes hans selvtillid og selvstændighed. Gennem intellektuelle og kreative opgaver trænes sanser, hukommelse og logisk tankegang.
Dette opnås gennem aktiviteter indenfor emnerne:
-
Klar dig i hverdagen
-
Fremstilling og vedligeholdelse
-
Hukommelse
Basismærkerne er blevet opdateret i 2006/2007 af Børnearbejdsstofudvalget og Børneprogramudvalget. Derfor kan ordlyden og de enkelte aktiviteter for hver af mærkerne afvige fra den formulering som findes i bogen "Arbejdstræet for bævere og ulve – en ledervejledning" som blev udgivet i 2001 samt de tilhørende hæfter "Arbejdstræet for bævere" og "Arbejdstræet for ulve". Det skal dog bemærkes at den overordnede hensigt med mærkerne er den samme.