Vidste du...?
-
at det latinske navn for bæver er Castor fiber
-
at når bæveren slår et klask med halen i vandet, er det for at advare de andre bævere om, at der er fare på færde.
-
at bævere, næst efter mennesket, er de bedste til at manipulere deres omgivelser. Ved at bygge og vedligeholde dæmninger, kan aktive bævere fuldstændig ændre vegetationen og dyrelivet i vandområderne, hvor de lever.
-
at søerne, som bliver dannet bag ved dæmningerne er bævernes vigtigste forsvar imod rovdyr såsom losser og ulve.
|
|
Bæverdæmning og bo i Klosterheden Statsskovdistrikt (Bo lige foran træet) – Foto: Charlotte Bek-Pedersen.
|
Udbredelse
Bæveren er tilpasset et liv i vand. Den opholder sig i eller tæt ved vandløb, kanaler, søer, vandhuller og moseområder.
Bæveren uddøde i Danmark for mere end 1000 år siden, men i 1999 blev arten genindført i landet. Atten dyr, som var indfanget ved Elben i Tyskland, blev udsat i Flynder Å-systemet ved Klosterheden Statsskovdistrikt. Formålet med udsætningen var bl.a. at skabe flere sumpområder i landet. Siden da har bæveren spredt sig, og bestanden ligger formentlig på 80-90 individer.
Udseende
Bæveren tilhører gnaverne ligesom f.eks. egern og mus. Den er Europas største gnaver.
Den voksne bæver har en kropslængde på 95–135 cm. Halen som måler 25-37 cm er flad og bred, og den er kun pelsklædt på haleroden.
En voksen bæver vejer mellem 15 og 35 kg.
Pelsens farve kan være alt fra gråbrun til sortbrun, men er oftest lys brun eller rødbrun.
Hovedet er relativt lille, ørerne små og næsen bred og uden hår.
Ydersiden af de store fortænder er dækket af orangefarvet emalje. Tænderne vokser hele tiden og slides i takt med at de bruges.
Øjnene er små og placeret højt på hovedet. Som en tilpasning til bæverens liv i vand har øjnene gennemsigtige membraner, der glider ned når dyret dykker. Membranerne hindrer at partikler og andet snavs generer eller skader øjnene.
Mellem tæerne på bagfødderne er der svømmehud.
Føde
Bæveren lever udelukkende af planter. Bark fra løvtræer er oftest eneste fødekilde i det sene efterår og om vinteren. Om foråret og sommeren lever bæveren af skud, knopper, blade og småkviste af løvtræer samt vandplanter og urter.
Bæveren foretrækker træer som bævreasp, birk og pil, men på verdensplan er mere end 80 træarter og 150 arter af urteagtige planter registreret som bæverføde.
Levevis
Bæverne lever altid i tilknytning til ferskvand.
Boet er oftest en hytte, som dyrene bygger af grene, kviste og mudder på bredden af et vandløb eller en sø. Men boet kan også være en hule gravet ind i brinken. For at hindre rovdyr i at komme ind i boet, sikrer bæveren, at indgangen altid er dækket af vand. Er vandstanden for lav bygger bæverne dæmninger.
Dyrene bevæger sig ikke særligt hurtigt på land. Den hævede vandstand sikrer derfor også, at der er dybt nok til, at bæverne kan flygte på hurtigste vis, nemlig ved at svømme.
Samtidig resulterer den hævede vandstand i, at flere fødeemner bliver tilgængelige nær vandkanten, og at transporten af byggematerialer og føde bliver lettere, fordi dyrene kan svømme med det. At bæverne bevæger sig langsommere på land er også årsag til, at langt de fleste fødeemner tages inden for 30 meter fra vandkanten.
Bæverne er nataktive, og deres aktive periode varer fra omkring solnedgang til tidlig morgen. I områder, hvor bæverne lever meget uforstyrrede, kan de også være dagaktive.
Han- og hunbæveren lever sammen hele livet i små familiegrupper. Ungerne bliver inde i hulen 1–2 måneder efter fødslen, og de unge dyr i familien hjælper med at passe ungerne. Bæverne kan blive op til 25 år gamle, men de fleste lever dog kun 7–8 år.
Bæverne er territoriale. De markerer territoriet ved at lave duftmarkeringer på små bunker af græs, mos eller mudder. Duftstofferne kommer fra to typer af kirtler, der udmunder under bæverens hale.
Fra bæverne er ca. 2 år er de kønsmodne. Der fødes kun et kuld om året, og det foregår i maj–juni. Da hunnen er drægtig i ca. 110 dage betyder det, at parringen har fundet sted i januar eller februar.
Trusler og bevaring
Fra andre lande kendes til en række sygdomme blandt bævere. Nogle af sygdommene er almindeligt forekommende hos andre gnaverarter, men om den danske bæverbestand vil blive påvirket af en eller flere af disse sygdomme, er endnu for tidligt at udtale sig om.
Bæveren klarer sig rigtig godt i Danmark. Bestanden vokser og mange andre arter slår sig ned i de bæverskabte damme.