Fremover vil KFUM-Spejdernes lederkurser blive udviklet på en helt ny måde. Formålet er, at få et endnu bedre uddanelsesudbud.
Det skal være lettere for flere at give deres bud på hvordan f.eks. et Roland 2 eller et Gren Unge skal se ud. Uddannelsesrådet, dvs. de uddannelsesansvarlige i distrikterne, har besluttet at lade alle kunne ansøge om at afholde et eller flere kurser – lige fra Roland 1 til Gilwell.
Formålet er at skabe endnu højere kvalitet i indholdet på KFUM-Spejdernes kurser, samt at gøre det muligt at vurdere de kurser som ønskes afholdt i forhold til kursets mål- og rammebeskrivelse.
Hvordan gør jeg?
Det er uddannelsesrådet - og ikke det enkelte distrikt - der vurdere det samlede uddannelsesudbud og udvælger fra det.
Du skal derfor blot - enten alene eller sammen med nogle andre - beskrive det kursus du gerne vil afholde.
Der er ansøgningsfrist fire gange om året, hvorefter uddannelsesrådet vil tage stilling til indkomne forslag. Kort tid efter får du svar på om du kan udbyde kurset og så kan du gå igang med planægningen.
Sådan gør du
1. Gå ind på
www.spejdernet.dk/kursusportal og find ansøgningsskema, kriterier og vejledning til hvordan du søger i mappen "planlægningsredskaber"
2. Find formål og læringsmål for det kursus du vil ansøge om at afholde i mappen "mål- og rammebeskrivelser"
3. Brug guiden "fra formål til ideer" i mappen "planlægningsredskaber" til at få omsat målene til mere konkrete temaer for kurset
4. Udfyld ansøgningsskemaet
5. Tag evt. løbende fat i Uddannelses-HR og få sparring på din ansøgning. Du finder kontaktoplysningerne her.
Ansøgningsfrister
|
Deadline for ansøgning
|
Kurset afvikles
|
|
1. august
|
Marts - april – maj (året efter)
|
|
1. november
|
Juni – juli – august (året efter)
|
|
1. februar
|
September – oktober – november (samme år)
|
|
1. maj
|
December – januar – februar (samme år/året efter)
|
Kursusbehov 2012
Herunder kan du se hvor mange kurser Uddannelsesrådet ønsker at udbyde i 2012.
Roland 1 – 6 stk.
Roland 2 – 4 stk.
Diamant – 3 stk.
DiamantExtrem – 1 stk.
ULK – 2 stk.
Gren Børn – 3 stk.
Gren Unge – 3 stk.
Gren Voksne – 2 stk.
Leder 1 – 3 stk.
Leder 2 – 3 stk.
Gilwell – 1 stk.