KFUM-Spejderne i Danmark er godkendt til at kunne modtage gaver, som giverne kan trække fra i skat efter de samme regler som gælder for gaver/bidrag til f.eks. Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors eller Kræftens Bekæmpelse.
For den lokale gruppe betyder det, at støttemedlemmer og sponsorer med fordel kan give deres bidrag til gruppen og samtidig få et skattemæssigt fradrag.
Kravet for, at giverne kan få et skattemæssigt fradrag er, at beløbet sammen med giverens cpr.nr. indberettes til SKAT.
I praksis sker det ved, at giverne indbetaler deres gave til KFUM-Spejderne.
Sammen med indbetalingen oplyser de det cpr.nr. eller cvr.nr som gaven skal indberettes på og hvilken gruppe der skal modtage pengene. Hos 55Nord kan gruppen bestille girokort til formålet. Beløbet kan også indbetales til Danske Bank på konto nr. 3001-4330164069, hvor der sammen med indbetalingen oplyses modtager af gaven og cpr.nr. eller cvr.nr.
Reglerne for fradrag
Fra 2012 er reglerne for fradrag ændret, så du nu får fradrag for alle bidrag – også de første 500 kr.
Det maksimale fradrag for 2012 er 14.500 kr.
Indberetningen sker automatisk, da KFUM-Spejderne indberetter gaverne direkte til SKAT.
Det giver den yderligere fordel, at KFUM-Spejderne får mulighed for at opretholde ordningen, fordi det hvert år kræver et tilstrækkeligt antal givere. Der gælder dog et mindstebeløbet på 50 kr.
Bestil girokort
Bestil brevet "Fradragsberettiget gave" eller flyeren "Giv os noget at bygge med". Begge er forsynet med girokort og et felt hvor man kan skrive hvillken gruppe og formål beløbet er givet til.
Bestil brevet "Fradragsberettiget gave"
Bestil flyeren "Giv os noget at bygge med"