BP SPIRIT
Lørdag aften på Reload, lige inden BP-Spirits skulle på scenen nåede 2 ungereportere, Lisbeth Simonsen og Heidi Krogh at snakke med forsangeren Kim Baasch. De havde et par spørgsmål til ham - som han glædeligt svarede på.
Hvordan opstod idéen med at det lige præcis skulle være et spejderband?
- Da vi startede BP-Spirits var der i forvejen kun spejderband, der var meget spejderagtige. Så vi ville starte en spejderband med mere rock´n roll.
Hvem bestemmer i gruppen?
- Der er ikke nogen der bestemmer. Vi siger lige meget og bestemmer lige meget. Vi siger det til hinanden hvis der er noget som vi er utilfredse med, og vi siger det som det er, der bliver ikke lagt fingere imellem.
Hvad er det fedeste sted og sjoveste publikum i har spillet for?
- det fedeste publikum er da helt klart spejdere. Selvfølgelig. Vi har spillet rigtig mange steder for en masse fede mennesker - men det er helt klart spejdere der er det fedeste publikum.
Korpslejren er nok det fedeste sted vi har spillet. Der var jo vildt mange mennesker og en virkelig fed stemning.
Er der mange der kommer og spørger efter autografer?
- ja, der er rigtig mange der har spurgt og det er jo også sjovt at skrive dem. Jeg tror jeg gav 1000 autografer efter lejrbålet på guldborgsund.
Hvorfor lige navnet BP-Spirits?
- jamen, BP kommer jo fra Baden Powell - og når spejdere høres vores navn forbinder de det med spejder. I dag synes vi at navnet er lidt kikset.
Behøver man at være spejder for at spille med i bandet?
- nej, man behøver ikke at være spejder for at være med i bandet. Men de fleste af os er spejdere. Der er kun grønne med i bandet.
Lige til sidst - hvad synes du om den nye spejdersang?
- nu er det sådan, at det er mig der synger den - så jeg har ikke lyst til at sige min mening om den.