UTROLIGT U PÅ NÆSBY
Næsten 80 unge mellem 15-20 år var i weekenden samlet på Næsbycenteret, til årets lækre Ungeevent - U!
Der var fuld knald på fra torsdag aften hvor de første deltagere ankom til Næsbycenteret, til de sidste tog hjem søndag eftermiddag. Et spækket program med workshop, fællesaktiviteter, finanslovsløb, lejrbål med mere havde sat sig sine spor i deltagernes ansigter, da de vendte næsen hjem efter en hæsblæsende weekend.
Meget af weekenden gik med workshop, men der blev også tid til "Gud på den fede måde." Om fredagen kunne deltagerne for eksempel tage deres eget liv op til overvejelse, efter at have hørt et par stærke oplæg fra Inger, der havde siddet uskyldig fængslet i to måneder, og Leif der efter at have mistet sin datter, gik op i sømmene og endte 10 år på gaden som hjemløs.
Fest og ballade
Selv om U bød på tid til fordybelse og alvor, var der dog mere tid til fest og farver. Lørdagens Melodi Gran Prix fest viste sig at blive overordentlig farvestrålende, hvor både Mylle og Birthe Kjær dukkede op.
Skal du med næste år???
Foto: Mia
Var du med på U. Husk at du kan se billeder og finde teksten til den særlige U-sang her