REPORTAGE FRA THORUP HEDE SPEJDERCENTER
Tæt ved en af Danmarks største privatejede skove ligger et spejdercenter, der rummer en hel del varme minder.
Drejer man af ved ”Jyske Ås” på E45, kommer man til et spændende og anderledes landskab, der bærer præg af istidens aflejringer. Landskabet er domineret af bakker og vild natur. Tæt ved Dronninglund Storskov ligger Spejdercentret Thorup Hede. Bag rækker af løv- og nåletræer gemmer sig et kæmpe areal, der for mange år siden var bosat af gøglere, musikanter og cirkusfamilier. Nu bliver det besøgt af spejdere i alle afskygninger. Bevæger man sig rundt på de 90.000 m2, kan man mærke, hvordan stedet emmer af råhygge, oplevelser, muligheder og mange dejlige minder.

Blandt de mange minder Thorup Hede rummer, er der et specielt arrangement, som mange med garanti mindes med glæde og fornøjelse. Arrangement fandt sted den 12.-19. juli og var besøgt af 986 deltager, såvel spejdere som forældre. Ås-lejren, som blev afholdt i 2008, var den 5. i rækken af Ås-lejre, som er blevet afholdt på Thorup Hede i tidens år. Denne milepæl blev fejret på bedste vis, men en kæmpe Spejderfest om søndagen. Her skulle spejderne rundt i lejren og besøge de forskellige undrelejre - som havde fået navn efter landene i Norden - så de kunne lære lidt om de nordiske lande. Efter end rejse, skulle spejderne fremstille deres helt egen festlagkage. Det var festligt at se så megen kreativitet. Efter at vinderen var udråbt, kunne man smage på sin egen kage og måske nabogruppens, hvis man var heldig.
Så trods regnvejr, var det ifølge mange en kanon lejr, som ikke hører til dem, man bare glemmer.
Trolde eller ej...
Thorup Hede Spejdercenter gemmer på en masse gode historier. Har du for resten hørt historien bag den grå sten, som ligger midt på pladsen og som bliver kaldt for den ”Grå Ko” blandt de lokale? Til de interesseret forlyder det, at stenen blev kastet af en trold, fordi han var meget vred på kirkens klokkespil. Men jeg er sikker på at en af Hedebønderne, som bærer orange tørklæde, kan fortælle dig meget mere, næste gang du besøger Thorup Hede.