½ L COLA FOR ET ÅRS SKOLEGANG
Alle børn har ret til at lære at læse og skrive. Det siger FN’s Børnekonvention, men for børn og unge i Burma er uddannelse ikke bare noget, du får. Det er noget, du kæmper for.
Spejderhjælpen støtter de næste to år et projekt i Karenstaten i Burma, som sikrer, at børne kan komme i skole, og at der er dygtige lærere til at undervise dem. For bare 16 kr., det samme som en ½ l cola koster, har du allerede hjulpet et barn.
Hvis din gruppe tjener 2.000 kr til spejderhjælpen, betaler i for at 65 børn kommer i skole, og for at den lærer, der skal undervise dem, får et års løn.
God arbejdslyst i Spejderhjælpsugen den 17. – 25. september 2011.
Hvem kan du være med til at hjælpe?
Naw Dah Gay Wah er 15 år. Hun bor i landsbyen Taw Ku Mu Der med sin far og sine syv søskende. Til daglige bor hun på kostskole 1½ dag vandring fra sin fars hus. Da hendes mor døde sidste år, fik hun en besked fra sin tante om, at moren var død. Naw Dah Gay Wah kunne ikke komme hjem til begravelse, men måtte vente til skoleferien. Da hun kom tilbage til landsbyen, gik hun hen og lagde en lille hvid papirsblomst på sin mors grav. Blomsten havde hun lavet af papir fra sit kladdehæfte.
På www.burmaiskole.com kan du til efteråret se en film om Naw Dah Gay Wah og nogle af de andre børn, der får skolepakker betalt af de penge, I samler ind i Spejderhjælpsugen.