• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?

Maj 2008

Fra kontorspejder til praktisk - I praktik på Odden

Thursday, May 15, 2008 af Marie E. Nielsen

 

 

I sidste uge, havde jeg forvildet mig ud i naturen, nærmere bestemt på Houens Odde Spejdercenter. Her havde jeg fået lov til at komme og hjælpe lidt til, for at se hvordan hverdagen er derover i det jyske!

 

 

/upload/scoutzone/speak up/blok/geaa/geå_praktik.jpg
Peter og jeg tog en tur op i den kran som ham der maler bruger for tiden
Mandagen gik med at køre rundt med den mongolske volontør, Ariuka. Vi tømte skraldespande, tjekkede toiletter og fodrede dyr før det stod på frokost! Efter pausen blev jeg udlært til at køre havetraktor! Lækkert at få lov til at køre rundt der og slå græs, mens man kan nyde den dejlige sol!

 

 

Efter fyraften havde Peter, den danske volontør (GEÅ 06/07)og jeg fundet os en kano, hvor vi sejlede rundt om Odden. Dagen efter tog vi turen rundt om Kidholmene. Vi nåede også at se en film nede i den lækre biograf, som man finder under Stensgården.

 

 

Alle volontør på centret skal lave et projekt under deres ophold. Det kan være en biograf, indgangsportal, aktiviteter, nye skilte rundt omkring eller hvad man synes kunne være spændende at have på Odden! Ariuka og Peter er ved at lave en ”kryds og bolle” i 3D, som jeg skulle hjælpe dem med. Rafterne skulle afbarkes og det tager faktisk længere tid end man lige tror! Jeg glæder mig til at se deres færdige resultat :)

 

 

/upload/scoutzone/speak up/blok/geaa/geå_praktik2.jpg
I fuld gang med at lave kasser
Alt kan ske på Odden og pludselig ringer pedellen, Kristian, og fortæller hans bil er brudt sammen. Af sted med os - ud og hjælpe ham. Det ender med vi trækker hans bil efter vores, igennem Kolding ud til Taulov.

 

 

 

 

Nu kan jeg se tilbage til nogle fede dage, hvor jeg rigtig fik prøvet kræfter med det praktiske – jeg fik prøvet at bruge en stiksav, overfræser og blevet mester i at bore store huller! Jeg blev også substitueret fodermester for de 7 får og 3 geder og til sidst med ikke mindst en hyggelig sidste aften med grill på Karsten, centerlederens terrasse nede ved fjorden.

 

Efter en "hård" uge i det fri er det nu også dejlig at komme tilbage til kontoret - jeg tror også min vejleder (Bitten) har savnet mig, tror bare ikke helt hun vil indrømme det!

74 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer