Michael Seeberg er 26 år, og læser statskundskab. Han har været på Scout Academy, og været med til at lave projektet KULTOUR. Fra disse projekter har han rigtig meget erfaring i at ”skabe” og udføre ting, og disse erfaringer vil han sikkert kunne tage med i HB.
Michael vil gerne have de unge til selv også at skabe projekter. Dette syntes vi lyder som en rigtig god ide, da vi gerne ser, at unge bliver blandet mere ind i det ”store” spejderarbejde. Han vil også gerne binde korps, distrikt og gruppe tættere sammen, men som vi har sagt før, er vi ikke helt sikre på hvad dette kunne indebære.
Han går også meget op i udlandsprojekter, og vil gerne have at tilbuddene i det, bliver mere synlige for de unge. Dette lyder også som en super ide! Vi vil også rigtig gerne lave spejder arbejde i og med udlandet, og møde andre kulturer i en spejdersammenhæng.
Alt i alt lyder han som en rigtig god kandidat (for os unge), som vil give os en masse nye og gode muligheder, og bidrage med ny energi til HB.