Hvordan man holder på os
Thursday, May 20, 2010 af Katrine Jacobsen, Jonas Damgård Dall
Som sagt ville vi komme ind på 2 andre emner om, hvorfor spejdere stopper. I dag vil vi kigge på møderne:
Frem og tilbage for 2 timer hver torsdag
Mange af de unge vi har snakket med, og mange af dem vi er spejdere med (+ os), er spejdere pga. kurser, lejre, venskaber og det sociale sammenhold. Man sætter to timer af til spejder hver uge, bare for at mødes og egentlig ikke rigtigt nå særlig meget. Derfor finder vi ofte korte ugentlige møder kedelige og uinteressante. Mange unge har dog svært ved at kritisere møderne, da de ikke selv konkret kan sige, hvad der kunne gøre dem mere interessante.
Ud med knob og knuder, ind med nettet, fællesskab og tillid
For at kunne gøre møderne mere interessante mener vi, at man burde lave noget, som vi unge kan bruge i vores hverdag. Knob og koder kan vi alligevel ikke bruge til så meget (bortset fra f.eks. distriktsturnering) så hvorfor ikke holde et møde over nettet eller lave et møde, der måske mere handlede om troppens sammenhold, tillid og teamwork?
Lad os snakke om det på landsmødet!
Til landsmødet i år, vil der komme til at være en workshop, som netop vil handle om møderne. Vi synes dette er rigtig godt og vi er glade for, at det vil tages op til debat. Der vil bl.a. blive diskuteret om man burde lave møderne månedlige, i stedet for ugentligt. Alle de spejdere på vores alder, som vi har fortalt om denne idé, har været lige så positive omkring det, som vi selv er – altså meget positive.
Hvis du ikke selv kommer med på landsmødet, så tag lige fat i din leder og fortæl, hvad du mener.
Mere tid, flere weekender!
Hvis møderne var månedlige, skulle de selvfølgelig være længere - men så ville man også kunne nå meget mere! Så kan man måske sige, at det ikke vil give det samme fællesskab. Men dette kunne suppleres med f.eks. at lave flere weekender sammen, eller en hel dag/eftermiddag sammen. Man kunne også sætte spejderne til sammen at lave nogle aktiviteter for f.eks. ulvene.
Dette forslag skal nok ikke gælde de mindre spejdere. Men det burde klart overvejes, om man burde ændre det hos stor- og seniorspejdere, da der nok er mange som ”dropper ud” på grund af dette.
37 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer
Thursday, May 20, 2010 af Katrine Jacobsen, Jonas Damgård Dall
Spejder er en fantastisk god ting (syntes alle os spejdere sikkert). Vi får rigtig mange ting ud af at deltage på bl.a. lejre, ture, kurser, m.m. F.eks. kan de lederuddannelser som tilbydes, bruges resten af vores liv.
Men man får også rigtig mange sociale færdigheder ud af det, det er måske faktisk det man får mest af. Det er altså en rigtig god bevægelse, der kan give, især de unge, rigtig meget.
Vi bliver færre!
Men der sker samtidig det at vores medlemsantal skrumper. Faktisk er 5000 spejdere stoppet, i løbet at de sidste 10 år! Det kan man se i landsmøderapporten (side 39). Men hvordan hænger det dog sammen? Hvordan kan det være at vi mister medlemmer, når vi kan få så meget godt ud af at være med?
Tiden har ændret sig
Når man tænker på hvad vi spejdere laver, skal man tænke på at vi, KFUM-Spejderne i Danmark, blev grundlagt for over 100 år siden. Det er længe siden! Derfor er der sikkert mange af de gamle ting,som man skulle lære, der ikke er lige så brugbare mere. Derfor bør man se, om man kan få KFUM-Spejderne gjort mere moderne uden at fjerne ”den solid rygrad”.
Der skal gøres noget!
F.eks. burde man overveje om morsealfabetet ikke snart er ”forældet”. Dermed ikke sagt at korpset slet ikke gør noget for at blive moderniseret. Det nye ScountIn er et eksempel på at der sker noget. Men det er ligesom om, at det ikke kommer helt ud i grupperne. Jonas har f.eks. aldrig været på et GPS løb, eller brugt mobilen i spejdersammenhæng til et gruppemøde.
(Er penge brugt fornuftigt på Scout-In? Læs hvad vi har at sige om det i morgen)
Der er meget mere
Der er rigtig mange ting der spiller ind på hvorfor man stopper til spejder. Derfor vil vi også senere komme ind på to andre områder: Spejdermøderne og ungdomskulturen. Men det, at tiden har ændret sig, er en stor del af det, og der bør overvejes nøje, hvordan man kan få spejderbevægelsen ”med på moden”.
Læs med i vores to næste indlæg, hvor vi giver vores mening om spejdermøderne og ungdomskulturen hos KFUM-Spejderne.
40 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer