• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?

Talene der tæller os

Talene der tæller os

Thursday, May 20, 2010 af Katrine Jacobsen, Jonas Damgård Dall
 

Nogle ting er helt ude i hampen, men der er alligevel nogle gode tegn. Vi har kigget lidt på nogle økonomiske tal fra landmøderapporten. Ud fra den, har vi fundet 4 punkter frem, som vi gerne vil kigge lidt på:

 

Spejderhjælpen

Spejderhjælpens tal er triste. Siden 2005 er indtjeningen fra dette faldet fra 714.000 kr. til 442.000kr., altså ca. 60%. Det er trist, at vi ikke får skrabet flere penge sammen. Dette kan både skyldes at færre grupper deltager, men også at folk ikke er interesseret i hjælpen.

 

Katrines gruppe har f.eks. ikke deltaget de sidste par år og Jonas’ har i sin by oplevet, at folk ikke var interesseret i at sætte spejderne i gang. Men nogle ledere mener også at det skyldes at materialet bliver sendt for sent ud, hvilket man jo så nemt burde kunne ændre.

 

ScoutIN

Der er blevet brugt knap en 1 mio. på ScoutIN, det nye ”venskabssystem”. Det svarer til man kunne sende ca. 1000 spejderes kursus. Vi syntes at det er lidt meget, når man tænker på, at ScoutIN faktisk ikke bliver brugt vildt meget indtil videre. Dette skyldes f.eks. at det skal bruges over internettet, på mobilen, hvilket er meget dyrt og kan være ret besværligt på nogle telefoner. Men vi håber dog at det kommer til at blive brugt noget mere i den nærmere fremtid.

 

Medlemstal

Man vil gerne fokusere på at ”ramme” os unge spejdere i udviklingsarbejdet. Dette hjælper da også lidt på kurven, da man kan se, at der er kommet en lille smule flere unge spejdere til. Men måske burde man også fokusere noget på de voksne og de små spejdere, da deres kurve stadig falder, mest hos de små spejdere.

 

Korpset bruger mindre penge på aktiviteter!?

Udgifterne ser egentlig ok ud. Men man kan se at udgifterne til ”Aktivitet og udvikling” er blevet halveret (10 mio. til 5 mio.) fra 2008-2009. Man har altså ”valgt” at bruge færre penge på at lave fede aktiviteter og udvikle spejderarbejdet. I årsrapporten siges det, at det kan forklares ved at der er blevet brugt mindre på dette område end forventet. Men så syntes vi, at det er mærkeligt, at der så ikke er sket noget mere, når man nu siger, at det er et af de områder, som der skal fokuseres mest på.

 

Der sker rigtig meget godt hos KFUM-Spejderne; vi har fede kurser, muligheder for at komme til Tunesien, fede events og meget mere. Og så er det jo fedt at vi bliver flere unge. Der er dog nogle steder, hvor det halter lidt – selv steder, som ville være nemme at rette op på.

 

Måske sker der noget på landsmødet?

33 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer