• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?

KONFIRMATION

Her i foråret er der mange som skal konfirmeres. Konfirmation betyder gaver, fest, penge, nyt tøj og ikke mindst en fed blå mandag med vennerne, hvor man fyrer den af og bruger en masse penge. Det er i virkeligheden de færreste, som rent faktisk ved, hvorfor de bliver konfirmeret, det er bare noget de bliver ligesom resten af klassen.  /upload/scoutzone/speak up/debat/2008/kopi af udvalgsweekend på houens odde 001.jpg

 

Konfirmation er en kirkelig handling, der indførtes i 1600tallet. I konfirmationen bekræfter Gud konfirmanden som Guds barn. Når man bliver døbt bliver man tilknyttet kristendommen, og Gud. Derfor er dåben en forudsætning for at kunne blive konfirmeret. I konfirmationen bekræfter man dåben. Hvis ikke man er blevet døbt som lille, kan man sagtens blive døbt senere, bare det er inden konfirmationen.

 

I kirken finder konfirmationen normalt sted i 13 til 15-års alderen. Omkring 7. Eller 8. klasse. I tidligere tider var det tegn på, at konfirmanden var trådt ind i de voksnes rækker. Det hører de fleste konfirmander også i taler og lignende til deres konfirmationsfest.

 

Inden man bliver konfirmeret får man en slags undervisning af præsten. Man lærer hvad de forskellige ting i kirken betyder og hører om ting fra Biblen. Før i tiden skulle konfirmanden "overhøres" for at kunne blive konfirmeret.

 

Efter konfirmationen fejres de unge ofte med en fest derhjemme eller på en restaurant, med familie og venner. Efter konfirmationen holder man den såkaldte Blå Mandag, hvor man går i byen og hygger sig. Tager i tivoli, tager ud og spise sammen og shopper.

 

Det er ikke alle unge, som har lyst til at bekræfte deres dåb ved at blive konfirmeret. Måske fordi de ikke tror på Gud. Derfor findes der også en borgerlig konfirmation, som ikke involverer kirkelige handlinger. Man skal ikke i kirke, men man markerer overgangen fra barndom til det at være voksen. Denne form for konfirmation kaldes nonfirmation. Hvis man bliver nonfirmeret får man for det meste en fest med gaver lige som de andre konfirmander og man deltager også i blå mandag. Det skal ikke være festen som afgør om man bekræfter at være Guds barn eller ej.

 

Til sin konfirmation er det meget udbredt at man har hvidt tøj på, det er dog ikke et krav. Man skal dog have sine skuldre dækket, da det er almindeligt i kirker.

 

/upload/scoutzone/pyntebilleder/indholdsbillede stort 446 x 132 pixels/tro.jpg

 

Hvad synes du, er konfirmation Hot eller Not?? Skal du konfirmeres her til foråret? Eller Nonfirmeres? Lavede du noget specielt til din konfirmation? Eller måske Blå Mandag? Hvad synes du om konfirmationen i Danmark?

Artikel skrevet af:
Redaktionsmedlem
 
Opdateret 19.02.2009